Stress 

  • Har du tankemylder og uro?
  • Er du træt, men kan ikke sove, eller sover dårligt?
  • Har du følelsen af at være bagud konstant?
  • Mangler du overblik?

Måske har du stress, eller stress under udvikling.

Hvad er stress?

Stress er en belastning af udefra kommende opgaver/situationer og dine overdrevne bekymringstanker om disse opgaver eller symptomer.

Kortvarig stress

Stress kan være kortvarig, når man er presset i en kortere periode, dvs. en eksamen, afleveringer på studiet eller arbejdet.

Når den udløsende faktor er overstået, ex eksamen, har du det godt igen.

Kortvarig stress hjælper dig med at præstere i pressede situationer.

Langvarig stress

Problemet opstår, når du bliver ved med at mærke stressen, eller når de udløsende faktorer ikke forsvinder.
Opgaver vedbliver med at virke uoverskuelige.
Hjernen prøver at finde løsninger ved at gruble og/eller have overdrevne bekymringer.

Langvarig stress fører ofte til sygemeldinger og kraftigt nedsat livskvalitet.

Symptomer på stress

Stress giver både fysiske og psykiske symptomer.

Fysiske symptomer på stress

  • Muskelspændinger.
  • Hovedpine.
  • Svimmelhed.
  • Søvnproblemer.
  • Kvalme, forstoppelse, diarre.
  • Ændret appetit.
  • Nedsat sexlyst og/eller impotens.
  • Nedsat immunforsvar – Du bliver hele tiden syg med forkølelser, maveonde m.m..

Psykiske symptomer på stress

  • Koncentrationsbesvær.
  • Hukommelsesbesvær.
  • Angst.
  • Lydfølsomhed.
  • Humørsvingninger.
  • Let til gråd / grådlabil.
  • Tankemylder.
  • Overdrevne bekymringstanker.

stresset hjerne

Behandling af stress

Jeg kan tilbyde dig samtaler, hvor vi i fællesskab finder ud af, hvorfor du er stresset. …Hvorfor din hjerne er på overarbejde og har taget styringen over dit liv.

Jeg hjælper dig med at få sorteret i dine tanker.
Du lærer teknikker, så du ikke døgnet rundt skal forholde dig til alle de bekymringer, din hjerne måtte finde på.
Du vil få øvelser, som du skal lave hjemme.

Jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du god til det.
Men du er ikke i tvivl, når det igen er dig, der har overtaget og ikke din hjerne. Så forsvinder symptomerne stille og roligt.

Tanker er tanker – IKKE fakta. Men når man er i en stresstilstand, kan alle tanker opleves, som om de er fakta.

Varig effekt

For at få en varig effekt af behandlingen, skal du forvente at have 6-12 samtaler.

Første gang hjælper jeg dig til at finde ud af, hvad der udløser/ trigger din stress.
Det kan f.eks. være en bestemt: Lyd, situation, tanke, billede eller person.
Jeg oplever også, at mange oplever stress i forbindelse med digital kommunikation.

I de efterfølgende samtaler samler vi op på, hvad er gået godt og, hvad der skal ændres.

Under samtalerne gennemgår vi forskellige teknikker, som du selv skal øve dig på mellem samtalerne.

Behandlingen kort

  • Indledende samtale og forventningsafstemning
  • 6-12 samtaler anbefales.
  • Øvelse derhjemme mellem samtalerne.
  • Følelse af overskud.
Få en hjælpende hånd til at behandle stress.

Tag det næste skridt